NP Elektroakustik A/S (N. P. Petersen)


peel.dk

NP Elektroakustik blev stiftet af Niels Peter Petersen (f. 1935) i 1958. Virksomheden lå i begyndelsen i NP's eget hjem i Stilling, samme år flyttede man til Industrivej 3A i Stilling.
En artikel i Jyllands-Posten fra 3. april 1964 fortæller, hvordan den unge (på det tidspunkt 29 år gammel) ingeniør havde udviklet og installeret lydanlæg til Aalborg teater, samt et enestående 150.000kr's lydanlæg til en danserestaurant i Fredericia.

Firmaet fremstillede mixere, store som små, og alle var special lavede til kunderne efter ønske. Danmarks Radio var NP's primære kunde i Danmark - men der exporteredes også en del udstyr. Andre kunder var fx. Filmskolen, Riisby Studierne, diverse teatre, lokalradioer, m.m. Bl.a. fremstillede NP i 1974 en 20-kanals mixer til et filmselskab i Tanzania.
I 1984 var firmaet vokset til 23 ansatte, en størrelse der havde været stabil siden slut 70'erne. På dette tidspunkt havde man en ekportindtægt på over 10 millioner kroner og salg af redigeringspulte for 12 millioner kroner om året samlet, dvs. en ikke ubetydelig eksport.
Den 30. november 1983 var man, ved hjælp af 350.000kr i udviklingsstøtte fra den danske stat, færdig med udviklingen af den senere så kendte 4-kanals mixerpult på blot 5kg. Der var blevet udviklet på den i 2,5år og blev en meget stor succes for firmaet. Pulten er beskrevet nærmere her.

I 1976 udskiftede DR deres gamle transmissionsudstyr til M-udstyr, der blev udviklet i samarbejde med DR. Samme år installerede man hhv 12-kanals og 24-kanals mixere i OB 6 og OB7 vognene. I 1983 flyttede TV Avisen og Sporten fra Radiohuset ud til DR Byen i et nyt studie med en 34-kanals NP mixer. I 1986 installerede man 12-kanalers NP pulte i DR's transmissionsvogne 1-4 til til regionalstationerne Holstebro, Rønne, Odense og Aalborg. I 1988 blev vogn 5, 6 og 7 opgraderet med disse NP mixere sammen med Studer A810 båndmaskiner.

I en artikel fra 1984 fortæller N.P. Petersen, at man gennem årene havde leveret redigeringspulte til Danmarks Radio for langt over 20 millioner kroner, udstyr der ellers skulle være købt fra udlandet. Danmarks Radio stoppede med at få mixere fra NP i slut 80'erne. På dette tidspunkt var der stigende krav fra branchen om mere automatisering, moving faders osv. og det forsøgte NP at imødekomme men det lykkedes ikke at følge med udviklingen. DR gik på dette tidspunkt over til SSL serie 5000 der blev lanceret ca. 1987.

En konkurrent til NP var norske Tore Seem som også leverede mixere til Danmarks Radio efter NP var lukket.

Firmaet gik konkurs i 1992 og bl.a. DR havde en del penge tilgode hos NP som i stedet fik leveret en mængde reservedele.
NP var i slutningen af perioden også forhandler af System Audio.

Ved du noget om NP, har du billeder, manualer, diagrammer osv. - ALT HAR INTERESSE - så send mig en mail!


Standard enheder og moduler:

BEMÆRK: der kommer flere moduler på listen efterhånden som jeg får dem pillet ud af de mere komplette manualer på pultene herunder, og efterhånden som der bliver scannet mere......!



Manualer på komplette systemer - og "diverse":